MHV 809 ANTARES sejles i dag af Hjemmeværns- flotille 363, der har kajplads i den nyrenoverede Skovshoved havn. Flotillen, der er landets ældste, er i god gænge med mange aktiviteter, både på vandet og i land. Skulle hjemmesiden have givet lyst til at høre mere, så tast på KONTAKT i menuen.
©2013 Støtteforeningen for Hjemmeværnsflotille 363 - Skovshoved
SENIORBESÆTNINGEN OG PILOTERNE
På julemødet MAN 08 DEC, hvor flotillechefen bekendtgjorde, at seniorbesætningen var blevet genskabt, hørte jeg mumlen om, hvad en sådan dog lavede, hvorfor jeg iler med en beskrivelse af En dag i seniorbesætningens liv TIR 09 DEC op til kl. 13 stimlede en fyldig gruppe af ivrige gråhårede besætningsmedlemmer sammen på ANTARES. I det stadig fine vejr diskuterede de ivrigt den midlertidige ændring af kranen, som et medlem, Steen Billestein, havde lavet efter gårdagens oplysning om en snarlig vending af jollen på dækket. Med fast kommando oplyste vor FARF om dagens første opgave, en SAR øvelse. En formodet kajakroer var forsvundet og skulle søges. Straks gik 2 navigatører i gang med at lave søgemønstre på NAV computeren henne ved printeren, 2 andre blev sat til at føre skibet ud til søgeområdet. 2 mand kæmpede sig i redningsdragter, mens 2 andre gjorde gummibåden klar, inden også de anlagde redningsdragter for at være klar til afløsning i jollen. Samtidigt sattes tryk på kedlerne og kort efter kl. 13 gled ANTARES ud af Tuborg havn. På vej mod indsatsområdet sattes gummibåden i vandet. Flere gange og på den forventede nye måde rundt om kranen. Øvelsen videofilmedes, så erfaringer med et lignende system som den midlertidigt prototype på kranen kunne dokumenteres. Vel ankommet iværksattes søgning med forskellige mønstre for de to fartøjer. Efter at have fået det hele godt i gang blev gummibåden atter kaldt til skibet og taget op på siden. ANTARES dampede mod land og kort efter var 90 meter ankerkæde udlagt og kuglen hejst. Glade samledes besætningen, nogle med sweatre, andre stadig med jakker og nogle i rednings-dragt, i messen til en hurtig omgang æbleskiver, før dagens anden store opgave, at være øvelsesapparat for en helikopterbesætning indledtes. Solen var nu væk. Den tynde blå slæbeline fra forepeaken fandtes frem og jollen blev sat i vandet igen, hvorfra den blev slæbt nogen afstand bag skibet, som sejlede mod den øgende vind. Helikopteren kom krybende ind og satte først en, så en anden mand af i jollen, uden at de blev rigtigt våde. Hvorefter de atter blev hoistet til dens larmende olivengrønne bug. Slæbet blev opgjort, jollen kaldt ind og sat i vuggen. Helikopteren kom atter snigende sig bagfra og satte i skumringen nu de samme to mand ned på dækket. Mens ANTARES med kraft satte næsen hjem ad, kom den atter og hoistede sine besætningensmedlemmer op igen. Fronten var nu over os og i mørket lagde skibet atter til kaj i Tuborg Havn. En time senere efter oprydning, debriefing og rengøring skyndte vi os hjem til vore langmodige hustruer, som nok ikke undrede sig over, at vi atter kom tilbage et par timer senere end planlagt. Birger Hoff FARMER
Foto: Steen Billenstein